Annons
Annons

Bager

DFDS

Vi søger løbende kvalificerede kollegaer til vores team. Er du interesseret i at prøve dine kompetencer af i en stilling som bager til søs, så søg denne uopfordrede stilling.

Vi har fem restauranter ombord, hvor menuerne spænder bredt, vi laver selv alt vores brød og kager fra bunden, vi har et stort udvalg brød, wienerbrød og kager som spænder vidt alt efter hvilken restaurant det er til.  Vores buffetrestaurant, 7 Seas, sørger for både morgen- og aftensmad til flere hundrede gæster. Samtidig serverer vores steakhouse bøffer af den bedste kvalitet, mens vores italienske restaurant, Little Italy, serverer lækre pastaretter og sprøde pizzaer. Vores fine dining restaurant, Sjø, tilbyder en uovertruffen a la carte menu, der er drevet af Michelin ambitioner, mens vores selskabsrestaurant, Blue Riband, danner rammen om større grupper og specialarrangementer ombord.

Vi arbejder kun med de bedste råvarer i alle vores restauranter, og du vil få rig mulighed for at hente erfaring på tværs af alle koncepterne. Vi har gæster i alle aldre og fra mange forskellige lande. Som en del af vores restaurant-team får du en hel central rolle ombord på skibet, når vi sammen skal give vores gæster den særlige oplevelse at nyde en middag til søs.

JOBBET

Som faglært bager har du taget stilling til hvad du gerne vil med dit fag, men også er åben for nye muligheder, samt har en stor passion for mad og friske råvarer. Det er vigtigt, at du er ansvarsfuld og kan bevare overblikket selv i travle situationer. For at trives ombord skal du have lyst til at indgå i, og bidrage til fællesskabet. Til gengæld giver vi dig plads til at komme med egen idéer, kreative inputs samt muligheden for tilføje et personligt touch.

Dine primære arbejdsopgaver består af:

  • Bage brød til alle vores koncepter, både buffet og a la carte
  • Egenkontrol i henhold til lovgivning overholdes
  • Tager del i sikkerheden om bord
  • Være økonomisk bevist omkring råvare og udnyttelse af disse
  • Oplæring af elever
  • Bestilling af vare
  • Udvikling af nye produkter

DIN PROFIL

  • Uddannet bager med minimum 2 års erfaring
  • Erfaring med produktion til mange gæster op til 1000 gæster pr. dag
  • Respekt for råvare og kvalitet
  • Fokus på hygiejne og kendskab til egenkontrol

DET PRAKTISKE

Arbejdet foregår ombord på skibet. Her skal du skal være indstillet på en arbejdsrytme, hvor du arbejder 14 dage, hvorefter du har 14 dages fri. Arbejdsdagen ligger på 10,5 time om dagen.

Lønnen følger overenskomsten mellem DFDS A/S og Metal Maritime. Det er nettoløn, der ikke beskattes (DIS), når du er bosiddende i EU.

Vi tilbyder fri kost og logi, når du er ombord. Når du ikke har vagt, har du mulighed for at slappe af med dine kollegaer eller dyrke motion i vores fitnesscenter. Vi tilbyder også personalegoder, som blandt andet inkluderer frirejser med familie og venner

Vil du være vores nye kollega? Så send din uopfordrede ansøgning ved at trykke ”Send Ansøgning”. Selvom din ansøgning er uopfordret læser vi løbende ansøgningerne igennem. Hører du ikke fra os inden 6 måneder, bliver din ansøgning slettet. Du skal herefter være velkommen til at sende en ny ansøgning.

Ansök här
Fler lediga jobb
Annons
Annons

Platsannonsera på Besöksliv

Söker du medarbetare från hotell och restaurangbranschen?

På besöksliv.se når du direkt personer med branscherfarenhet och kompetens i hela Sverige. Din platsannons publiceras i minst ett av våra nyhetsbrev. Vi har massor med nöjda och återkommande kunder, från alla delar av besöksnäringen.

Kontakta Informa på besoksliv@informa.se eller ring 08-34 03 02